Morgenstund har guld i mund

Alle skoledage begynder med fælles morgensang for hele skolen, hvor vi samles omkring sang og fortælling - aktuelle temaer, løgnehistorier, eventyr, sagn og poesi.

De yngste elever sidder sammen med deres "morgensidder", der er en elev fra en af de ældste klasser. Morgensidderne henter de yngste i klasseværelset og hjælper fx med at finde den rette sang i sangbogen.

Vi synger fødselsdagssange for fødselarer og fortæller om dagens aktiviteter og kommende arrangementer.

Mandag og fredag er morgensang lidt længere. Hver mandag lærer vi en ny sang. Det kan være fra sangbogen eller noget helt andet. Fredag spiller lærer-bandet til morgensangene, og er med til at sætte et sjovt musikalsk punktum på ugen.

Familien og skolekredsen er altid velkomne til at deltage. Der er kaffe på kanden på lærerværelset efter morgensang, hvis man har tid og lyst.
 


Vidste du, at ...

Holstebro Friskole leverer hvert år dygtige og kreative elever til gymnasiet, handelsskolen og erhvervsskolerne. Her er det ingen hindring, at vi er en eksamensfri skole.

Besøg os

Se hvordan du kan finde ud af mere, få en rundvisning på skolen og melde dit barn til Holstebro Friskole.

Vi glæder os til dit besøg.

Tilmeld dig her

Vil du vide mere?

Download vores brochure, hvor du kan læse de vigtigste overskrifter om Holstebro Friskole.

Ring til vores skoleleder Nina på telefon 23 47 51 88 eller send en e-mail på nina@hfri.dk.