Et overskueligt læringsmiljø

På Holstebro Friskole bliver dit barn del af en lille og overskuelig skole, der er bygget og drevet af engagerede lærere, pædagoger og forældre. De brænder alle for at skabe det bedste læringsmiljø for børn fra børnehave til 9. klasse.

Gennem fællesskab, kreativitet og oplevelser fokuserer vi på faglig og social udvikling og læring i klasser med op til 18 elever.

Vi er en stor familie

Holstebro Friskole er en familieskole, fordi familien – i alle sine moderne former – er omdrejningspunktet for barnet, og derfor også for skolen. Børn og forældre har stor indflydelse på skolens hverdag og er en væsentlig drivkraft bag aktiviteter og vigtige beslutninger. 

På Holstebro Friskole bliver dit barn set og hørt i et trygt fællesskab. Vi kender alle hinanden, og børnene føler sig hjemme på deres skole.

Vores lærere er engagerede, kreative og er skolens faglige fyrtårne. De har friheden, evnerne og opbakningen til at gøre ting anderledes, når det er nødvendigt at styre i en ny retning - for fællesskabet eller for den enkelte. Vi anerkender, at alle børn er forskellige og lærer forskelligt.


Vidste du, at ...

I gennemsnit koster det staten 59.213 kroner om året at have en elev i folkeskolen. Til sammenligning koster en elev i de frie grundskoler hvert år staten 43.384 kroner (2010).

Besøg os

Se hvordan du kan finde ud af mere, få en rundvisning på skolen og melde dit barn til Holstebro Friskole.

Vi glæder os til dit besøg.

Tilmeld dig her

Vil du vide mere?

Download vores brochure, hvor du kan læse de vigtigste overskrifter om Holstebro Friskole.

Ring til vores skoleleder Nina på telefon 23 47 51 88 eller send en e-mail på nina@hfri.dk.