Om optagelse på Holstebro Friskole

Vil du have dit barn optaget på Holstebro Friskole kontakter du skolens kontor/ledelse. Du kan umiddelbart få besked om mulighed for direkte optag eller om du kan få en plads på ventelisten.

Når der er mulighed for optagelse, vil klasselærer og TASK-force kontakte afgivende institution / skole, ser det fornuftigt ud, inviteres forældrene til samtale på skolen. Elever fra 4. klasse til 9. klasse kan evt. selv deltage - det er op til dig som forældre eller eleven selv.

I samtalen deltager skolens ledelse, en forældrerepræsentant, den kommende klasselærer og evt. en fra skolens TASK-force. Mødet kan være todelt, så forældrene taler med klasselærer/TASK-force først, og derefter med skolens ledelse.

Samtalens omdrejningspunkt er dels i fællesskab at afklare om vi er det bedste skoletilbud til barnet, dels at gøre forældrene klar, hvilket forpligtende fællesskab de samtidig siger ja til. Et fællesskab hvor forældrene hver især bidrager til skolens hverdag.

Der kan i enkeltstående tilfælde være behov for, at barnet har nogle besøgsdage på skolen, hvor alle parter kan mærke efter, om vi er det bedste tilbud til barnet.


Vidste du, at ...

Holstebro Friskole leverer hvert år dygtige og kreative elever til gymnasiet, handelsskolen og erhvervsskolerne. Her er det ingen hindring, at vi er en eksamensfri skole.

Besøg os

Se hvordan du kan finde ud af mere, få en rundvisning på skolen og melde dit barn til Holstebro Friskole.

Vi glæder os til dit besøg.

Tilmeld dig her

Vil du vide mere?

Download vores brochure, hvor du kan læse de vigtigste overskrifter om Holstebro Friskole.

Ring til vores skoleleder Nina på telefon 23 47 51 88 eller send en e-mail på nina@hfri.dk.